Ny partner i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

Jacob Laage Andersen - john Frandsen Hammel

Jacob Laage Andersen – john Frandsen Hammel

Som led i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsens fortsatte udvikling har ejendomsmæglerfirmaet optaget ny partner.

Den nye partner er Jacob Laage Andersen, der har arbejdet i Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen siden 2009.

”Jacob har haft en stor andel af den udvikling og de resultater firmaet har opnået gennem årene” fortæller John Frandsen. ”Det er vigtigt for os at tilknytte dygtige og værdiskabende medarbejdere, der både har dokumenteret arbejdsomhed, resultater og ambitioner, og med Jacob er Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen godt klædt på til fortsat fremgang til gavn for firmaets kunder” fortæller John Frandsen.

Jacob Laage Andersen er optaget som partner i firmaets afdelinger i Hammel, Hinnerup og Hadsten.

’’Jeg er utrolig stolt af at være en del af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen. Firmaet er bygget på et helt anderledes stærkt koncept hvor vores 23 afdelinger samarbejder afdelingerne imellem. Det giver en stor synergieffekt og samtidig har mine medarbejdere i Hammel, Hadsten og Hinnerup en usædvanlig stærk arbejdsmoral. Vores afdelinger i Favrskov Kommune er i rivende udvikling og det er en fornøjelse at kunne medvirke til at denne udvikling fortsættes’’ slutter Jacob Laage Andersen.

Print Friendly, PDF & Email

Relaterede artikler